|
Det er ingen tilfældighed, at kyststrækningen i Murcia-regionen er kendt som Costa Cálida. Regionens naturlige og klimatiske forhold gør dette navn ære, hvilket en gennemsnitstemperatur på 11ºC i december og januar viser, eller de 2.800 årlige solskinstimer, som fra tidernes morgen har opfordret krigeren til hvile.
Beliggende i den sydøstlige del af den iberiske halvø og omgivet af regionerne Valencia, Castilla-La Mancha og Andalusien, strækker Murcia-regionen sig over et territorie på 11.317 km2 fyldt med kontraster. Den 170 km lange kyststrækning fra stranden Mojón i San Pedro del Pinatar til stranden La Carolina i Àguilas, byder på et hav af muligheder for at bade og sole, fra udstrakte strande med gyldent sand til skjulte små bugter i et klipperigt landskab med vulkansten.
Bjergene kræver deres velfortjente opmærksomhed i indlandet, hvor fyrretræerne dukker op i bjerglavlandet i Ricote, La Pila, Sierra Espuña eller El Carche. En stor del af Murcias historie og nutid foregår omkring floden Segura, der giver næring til de frugtbare grøntsagsmarker, og ved hvis breder nogle af regionens vigtigste byer er opstået.
|